DIR Return Create A Forum - Home
---------------------------------------------------------
TOGKLODSEN
HTML https://togklodsen.createaforum.com
---------------------------------------------------------
*****************************************************
DIR Return to: Victor's WIP sektion
*****************************************************
#Post#: 6690--------------------------------------------------
Korsbæk by anno 1932
By: Victor.DW Date: March 13, 2024, 5:15 pm
---------------------------------------------------------
Korsbæk 1932
"Mads Andersen-Skjern har startet forretning i Korsbæk i 1929.
Han er enkemand og far til Daniel, men finder sammen med
Ingeborg, datter af grisehandler Oluf Larsen. Mads er ved at
udkonkurrere Damernes Magasin, der ledes af Albert Arnesen, som
har arvet forretningen. Han er i økonomiske vanskeligheder, på
trods af Hr. Schwann har sat sin lille formue i forretningen.
Arnesesen’s ven Bankdirektør Varnæs, chef for byens førende
familie har svært ved at hjælpe.
Mads’ forretninger går strygende, og han udvider forretningen
med huset ved siden af. Han kalder sin bankuddannede bror
Kristen til byen. Kristen træffer Elizabeth søster til
bankdirektør Varnæs’ frustrerede kone Maude. Hun forelsker sig i
Kristen og meddeler familien, at de vil giftes. Varnæs
foreholder Elizabeth det umulige i alliancen med familien på den
anden side af vejen, som også går banken i bedende. Hun tager
derfor til Salzburg med sin ven Doktor Hansen. Familien Varnæs
ånder lettet op, men det holder ikke længe, da de finder ud af
Varnæs bror Jørgen har en elskerinde!"
Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit produceret i 1978-1981.
Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard.
Serien finder sted i den fiktive by Korsbæk, som dette byg skal
handle om.
På trods af min store passion for Olsen Banden er det på en
eller anden måde lykkes mig at undgå at se Matador. Først i
sommeren 2023 fik en god kammerat overtalt mig til at begynde.
Og hvor jeg dog ærger mig over jeg aldrig har opdaget det
mesterværk. Historien, karakterene og den ene fantastiske
skuespillerpræstation efter den anden fortæller historien om en
af de mest sete danske serier nogensinde!
Der gik da hellere ikke længe før jeg måtte undersøge om nogen
nogensinde havde givet sig i kast med Korsbæk by. Umiddelbart
fandt jeg ingen spor og mit projekt gik i gang. Jeg fandt senere
ud af at Tina fra Byggepladen var i gang men intet kunne stoppe
mig nu. Da jeg så serien sammen med en kammerat gik det ikke
ligefrem stærkt og jeg blev først færdig i løbet af januar 2024.
Derfor kendte jeg ikke mange af de ikoniske bygninger fra de
første afsnits senere skæbne og derfor er mit byg taget
udgangspunkt efter handlingen i de første 4 afsnit. Damernes
Magasin lever endnu og Mads Skjern har lige købt bygningen ved
siden af Tøjhuset og udvidet Skjerns Magasin. Korsbæk bank er
stadig byens eneste bank og Gedser station danner stadig ramme
for Korsbæk station. Selvom jeg allerede har bygget Tøjhuset,
Skjerns Magasin samt den hvide bygning vil denne præsentation
udelukkende indeholde digitale renders for at visualisere
projektes omfang. Alle bygninger tager som udgangspunkt
inspiration fra bygningerne fra serien, men Korsbæk by, som er
opført på Bakken har bestemt også en finger med i spillet. Så
der er ofte lånt lidt fra begge dele.
Og nu til noget byggeri: På første billede ser vi et direkte
perspektiv ned ad Algade. For enden ser vi den måske kedelige
men prægtige Korsbæk bank. Den kommer vi tættere på senere.
[attachimg=1 width=1000]
Det næste billede er vi nok kravlet op på et tag for at kunne
spejde ud over byen. Blikket falder omgående på Familien Varnæs
flotte hus med en ikoniske port ud til gaden. Ved siden ser vi
byens nedadgående men stadig foretrukne tøjforretning for de
finere folk: Damernes Magasin med den ikoniske sandgrønne mur og
de store vinduer.
[attachimg=2width=1000]
Det næste billede er vi smuttet om bag banken for at kunne se
resten af Algades "fine del". Her får vi et bedre billede af den
flotte port ind til familien Varnæs gård. Desuden ser vi byens
frisør med den efterhånden i foreningen klassike murteknik med
1x2 plates i diverse farver og en lille saks på muren, hvis folk
skulle være i tvivl. Ved siden af frisøren kan vi lige spejde
Helge Hansen Kolonial, hvor man må formode at byens damer eller
tjenestefolk handler ind. Den meget ikoniske blå dør og blå
udstillingsvindue og mørkerude mur danner en fin ramme. Jeg er
klar over at tager man helt efter serien ville Helge Hansen
Kolonial ligge rundt om hjørnet fra Damernes Magasin med banken
overfor. Men af udstillingsmæssige årsager har jeg valgt at
flytte den. Så må Agnes og Laura gå lidt længere for at handle
ind ;) Jeg er også klar over at bygningen i serien kun er i en
etage. Men da de på sættet til optagelserne ikke valgte at bygge
førstesal på nogle af husene er jeg gået "rougue" og besluttet
at der nok var en lejlighed på første sal til Helge Hansen og
hans familie.
[attachimg=3 width=1000]
Og nu fra den anden side, som Maude og Hans Christian ikke er så
glade for at beskue, men jeg håber i klarer den. Her kan man
nemlig se den tidligere saddelmagerforretning som nu danner
ramme for Tøjhuset, som var Mads Skjerns første køb i
Korsbæk(hvis man altså ikke tæller smørbrød og to glas mælk med,
som Mads og Daniel indtog i Jernbanerestauranten). Tøjhuset ses
med de 3 store udstillingsvinduer samt skilt som indikerer
"Skjerns magasin" og "Tøj til hele familien". Det er self.
planen at disse tekster skal pryde facaden. Ved siden af
Tøjhuset ser vi Mads's nye erhvervelse, som er købt for at
udvide Skjerns Magasin, som kører strålende takket være Arnold
Vinter og hans ekspertise fra Damernes Magasin. Førstesalen skal
huse Mads, hans søn Daniel og hans nye kone og datter. Så er der
hellere ikke langt på arbejde ;) Ved siden af Skjerns Magasin
ses byens skrædder, som bor i den noget mere simple hvide
bygning.
[attachimg=4 width=1000]
Og det var så det for nu. Det er self. meningen at byen skal
have en måde på, at folk og gods(og Lauritz Jensen skal da også
have et sted at arbejde) skal kunne komme til byen. Det er self.
Korsbæk station, men den er jeg endnu ikke færdig med, så i
starten må folk komme til hest eller i bil(hvis man har råd til
det). Nogen vil nok også spørge, hvor alle de fine folk skal gå
hen når fru Violet ikke serverer kødrand eller er på danseskole.
Og her kommer svaret så at self. skal Postgården også med. Dens
placering i serien er ukendt, men den kommer nok til at blive
opført på Algade. Et sygehus, en park og måske en kirke skal der
da også være plads til. Men det må vente til næste gang.
#Post#: 6691--------------------------------------------------
Re: Korsbæk by anno 1932
By: Christoffer Behrens Date: March 14, 2024, 4:22 am
---------------------------------------------------------
Det er et dejligt projekt som du har gang i Victor.
Jeg er selv kæmpe stor fan af Matador og andre film af Balling,
så som Olsen Banden og Martha mf.
Jeg er meget spændt på at se hvordan du kan sætte et layout
sammen, så man kan genkende byen og bygningerne.
Postgården ligger placeret i centrum af byen på torvet, ved
siden af rådhuset. Postgårde lå altid centralt placeret i
provinsbyerne. Der gjorde post dilligencen holdt i centrum. På
postgårdene kunne man både overnatte, spise og hente sine pakker
og post. Først senere da jernbanen kom til, så flyttede posten
over til jernbanen, og så placerede man gerne posthuset lige ved
siden af stationen.
I dag er stort set alle posthuse lukket igen. Det er sjovt som
historien og især jernbanen ændrede rundt på tingene.
Jeg er spændt på at se din version af Gedser station. Så skal du
have Røde med, som render rundt med hans kærre og flytter både
møbler og post. - Eller samler taler op på Jernbane terrænet.
😊
Spændende projekt. Jeg glæder mig til at se mere.
Har du lagt en overordnet plan for, hvordan du kan integrere det
i et layout?
#Post#: 6692--------------------------------------------------
Re: Korsbæk by anno 1932
By: Lars.Kristensen Date: March 14, 2024, 5:59 am
---------------------------------------------------------
Flot udgangspunkt, og dejligt at se klassisk LEGO gul også kan
bruges mellem alle de nye farver. Men netop det største gule
hus, giver det ikke en lille smule skævvridning i dimensionerne
i forhold til de andre som virker slankere / smalle ved siden
af? Det kan også være det for længe siden jeg sidst har set
serien til at huske denne. Men overordnet vel digitalt bygget!
#Post#: 6694--------------------------------------------------
Re: Korsbæk by anno 1932
By: Formand Date: March 15, 2024, 4:49 am
---------------------------------------------------------
Jeg ser, at der er Lego. Jeg trængte netop til at bygge med
Lego.
Det er ikke lyst, jeg trænger! Og det kan Dr. Hansen bevidne.
Som I kan se, så er jeg meget stor fan af Matador, og jeg synes
at vi skal indføre, at man i alle sine indlæg i denne tråd, skal
indlede med at omskrive et Matador-citat til noget med Lego i.
Spændende projekt Victor!, det glæder jeg mig til følge.
Du skal nok overveje hvordan du vil vise Algade frem, så man kan
beskue det indefra, hvor alt det genkendelige vil være.
Men de øvrige bygninger er jo ikke kulisser, og deres placering
afsløres aldrig, så der er frit lejde til placering.
Hvis ikke at du ved det, så er kulisserne fra Algade genopbygget
ude på Bakken, nord for Kbh.
Alle de øvrige bygninger fra serien findes her
(
HTML https://da.wikipedia.org/wiki/Steder_i_Matador).
#Post#: 6695--------------------------------------------------
Re: Korsbæk by anno 1932
By: Victor.DW Date: March 15, 2024, 5:33 am
---------------------------------------------------------
Et legobyg skal tale sandhed!
Det er en god ide med interiør men det var nu aldrig planen i
første omgang. Self. kommer der tøj i udstillingsvinduerne men
ellers ikke.
Selve det at udstille Algade så man kan se bygningerne forfra er
skam også en hovedpine som jeg allerede har delt med Christoffer
og Jan Kim. Måske lidt inspiration fra Tina's Korsbæk eller et
bord hvor publikum kan se det på begge sider. Det er stadig
ukendt endnu.
Det er bestemt planen jeg skal besøge Bakken i løbet af
sommeren. Min umiddelbare plan er at Algade skal være klar til
udstilling i efteråret og så kan det udvides med stationen,
Postgården, Oluf Larsens gård og flere bygninger i fremtiden.
Jeg tager gerne imod hjælp fra andre medlemmer såfremt der er
interesse.
Det næste projekt bliver at jagte minifigurer som kan udgive sig
for at være de mere essentielle karakterer, og så sætte dem i
situationer så de kan genkendes. Ellers lave et ark som kan give
publikum hints?
#Post#: 6696--------------------------------------------------
Re: Korsbæk by anno 1932
By: Christoffer Behrens Date: March 15, 2024, 12:31 pm
---------------------------------------------------------
Jamen Daniel, hvad er der dog galt? Er du ikke glad for dit nye
LEGO sæt?
- Jeg ville hellere have haft det af far! :D
Jeg har bygget en lille gård med stråtag, som er mine forældres
tidligere ferie landsted på Lolland. Den må du gerne låne til
grisehandler Oluf Larsens gård hvis du har lyst. Tænker at den
kan passe ret godt, hvis bare der kommer en gammel Ford T i
gården.
Måske jeg kan hjælpe dig med at bygge nogle andre bygninger
også.
#Post#: 6884--------------------------------------------------
Re: Korsbæk by anno 1932
By: Victor.DW Date: April 23, 2024, 11:16 am
---------------------------------------------------------
Kan han så få hænderne væk fra mit LEGO, svinske mandsperson!
Der sker ting og sager Korsbæk den seneste tid! Efter et
hyggeligt besøg på Klodsfest fik jeg snakket med Tina fra
Byggepladen samt besigtiget deres version af Korsbæk. Jeg fik
klart nogle ideer til ting jeg kunne tilføje og fandt også ud
af, at vi har gjort tingene meget forskelligt. Enkelte jeg
snakkede med synes helt jeg skulle droppe projektet og så lave
de bygninger, som Tina ikke havde med.
Men nej! For det første er der klart ting jeg bedre kan lide ved
min egen version og desuden så udstiller jeg primært i
Togklodsen regi. Så nu er alle klodserne til Korsbæk bestilt og
på vej ;) så forvent billeder af de faktiske modeller snart.
Jeg har arbejdet lidt videre på bygninger i allerede har set.
Damernes magasin har bla. fået overdækning over vinduerne,
Kolonial handlen er blevet lidt lavere(pga. bedre research og
mere Matador om aftenen). Og så har byen fået en bager. Ikke en
bygning man ser, men de nævner en bager så det måtte jeg have.
Min tanke er måske at lave en fiskehandler med titlen "Nørgaard
og Balling fisk" som easter egg til de to som skabte serien.
Hvad synes i om dette?
[attachimg=1 width=1000]
[attachimg=2 width=1000]
Stationen skal vi også have et kig på. Den kommer nok ikke med i
første omgang men som en senere tilføjelse
[attachimg=3 width=1000]
[attachimg=4 width=1000]
#Post#: 6885--------------------------------------------------
Re: Korsbæk by anno 1932
By: Formand Date: April 23, 2024, 12:27 pm
---------------------------------------------------------
Far har ikke andet end sit Lego-byggeri i hovedet!
Så det tror I ikke, kan I ikke lige hente den kasse jeg lagde i
rummet ved siden af.
Årh, den gyldne minifigur!
Du er (snøft) ikke ked af det (snøft) for at ligge på Larsens
divan et par nætter (snøft)...
Øh, jeg synes nu heller ikke at du skal droppe projektet bare
fordi at nogen andre har bygget det før - men nu er der så bare
konkurrence på, og
din version vil blive målt op imod Tinas. Sådan er det, og det
er jo sådan vi gør i Togklodsen med vores togmodeller: "hvem kan
bygge den version der kommer tættest på?"
Godt at se mange revner og knopper forsvinde. Ser godt ud med
markisen over vinduerne - men husk revnen! :-)
Man får jo lyst til at serien igen for 1000'ende gang, så man
kan komme med flere detaljeforslag :).
#Post#: 8080--------------------------------------------------
Re: Korsbæk by anno 1932
By: Victor.DW Date: April 7, 2025, 8:27 am
---------------------------------------------------------
Agnes har du LEGO på værelset?
Korsbæk har nu været med på et par udstillinger og har
resulteret i en masse glade ansigter der genkender husene og
figurene. Nu er tiden kommet til en fortjent udvidelse. Morud
station har de sidste 3 udstillinger fungeret som Korsbæk
station. Og selvom den ligner Skævringe station som lagde
bygning til Korsbæk i de senere afsnit er der nu ingen tvivl om
at Gedser er den station vi alle kender som Korsbæk! Så Korsbæk
version 2 skal indeholde en masse nye bygninger bla. Korsbæk
station.
Først ser vi Korsbæk station fra begge sider. Jeg er kommet en
del videre siden sidst og er snart klar til fysisk byg. Gedser
station er i virkeligeden 1 sporet men her udvider jeg til 2
spor så den kan komme på hovedstrækningen. Der skal self
overdækning med også!
[attachimg=1 width=1000]
[attachimg=2 width=1000]
Den næste bygning er skobutikken. Det veltrænede Matador-øje vil
se bygningen i baggrunden i flere scener med den ikoniske røde
støvle over døren.
[attachimg=3 width=1000]
En skrædder bliver det også til
[attachimg=4 width=1000]
Andre større udvidelser bliver self. Postgården som også kommer
med i version 2. Men den må i vente med. Hr. Godtfred Lund er
endnu ikke ankommet for at spise gås.
*****************************************************