URI:
   DIR Return Create A Forum - Home
       ---------------------------------------------------------
       TOGKLODSEN
  HTML https://togklodsen.createaforum.com
       ---------------------------------------------------------
       *****************************************************
   DIR Return to: Nikolai's WIP sektion
       *****************************************************
       #Post#: 5895--------------------------------------------------
       DSB Litra MR
       By: Nikolai.OMN Date: October 7, 2023, 1:31 pm
       ---------------------------------------------------------
       Endnu et digitalt projekt til samlingen: En 8 bred udgave af DSB
       Litra MR i den bemaling som jeg bedst husker den.
       Jeg tror der er to større årsager til at jeg blev så glad for
       tog som jeg gjorde. Den ene var at jeg fik mit første LEGO tog i
       gave af mine forældre da jeg var 5 og den anden var at toget fra
       da jeg var helt lille var forbundet med gode minder.
       Da jeg er vokset op i en familie uden bil, var vi afhængige af
       offentlig transport. Det betød at vi tog toget næsten hver
       weekend for at besøge mormor der boede i Kibæk. Det var mest i
       midten/slutningen af 00'erne at sådanne lørdagsture fandt sted.
       Arriva havde i starten ikke nogen Lint 41 sæt i Danmark så de
       havde købt/lejet en bunke MR tog fra DSB der langsomt over årene
       blev udskiftet med Lint 41 sæt.
       Derudover var det også altid med toget at jeg var på den årlige
       lejrskole. Og da jeg er midt/vestjyde var det selvfølgelig
       oftest MR-sættene der blev kørt i.
       Toget i sig selv er ikke noget revolutionerende. Det var baseret
       på det tyske BR 628.0 - et todelt diesel togsæt der var designet
       til regionaldrift.
       Jeg husker det som et behageligt tog med bløde sæder og en
       karakteristisk afgangslyd - mindede lidt om 2.g s-togene.
  HTML https://live.staticflickr.com/65535/53232431891_935e295c07_c.jpg<br
       />
  HTML https://live.staticflickr.com/65535/53231563397_47b3fb32c5_c.jpg
       Herover opstillet MR-MRD.
       Til forskel fra MR, har MRD har et storrum hvor der er plads til
       cykler og ingen motor.
       MRD på tæt hold:
  HTML https://live.staticflickr.com/65535/53232931005_30c6f8fa6f_c.jpg
       MR tæt på så front og dør tydeligt kan ses.
       En udfordring var et centreret vindue der var 2 klodser bredt i
       en 3 klods bred dør. Jeg prøvede nogle forskellige løsninger der
       efterlod små akavede huller. Men efter at jeg lagde udfordringen
       op på ELTC Discord-serveren havde Dennis i løbet af et par timer
       bygget en flot løsning hvor døren faktisk bygges på hovedet - Så
       et stort tak for den ide skal der lyde!
  HTML https://live.staticflickr.com/65535/53232431881_6b2cb47cb1_c.jpg
       Overordnet set låner denne model mange elementer fra Dennis' 6
       brede model fra 2014 men selve toget er heller ikke så
       kompliceret. Det er dog en stor skam at togvinduerne ikke er
       produceret af LEGO i mørkeblå.
       Skalamæssigt er toget nok også en plade for høj under vinduerne,
       men helhedsindtrykket synes jeg er meget bedre som det er nu med
       2 stk rillede klodser ovenpå hinanden.
       Flickr-album med billederne i højere opløsning:
  HTML https://flickr.com/photos/152443858@N03/albums/72177720311672466
       En spændende dokumentar der ligger gratis tilgængelig om
       overdragelsen af driften fra DSB til Arriva:
  HTML http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/56651/viewmode=infoview/qsr=farvel%20DSB%20goddag%20Arriva<br
       />
       #Post#: 5896--------------------------------------------------
       Re: DSB Litra MR
       By: Victor.DW Date: October 7, 2023, 4:55 pm
       ---------------------------------------------------------
       Den er super fed Nikolai! Den håber jeg vi får se en dag
       #Post#: 5993--------------------------------------------------
       Re: DSB Litra MR
       By: Dennis Date: October 27, 2023, 1:41 pm
       ---------------------------------------------------------
       Fedt projekt, du er gået i gang med Nikolai - især da min 6
       brede MR-MRD hang mig så langt ud af halsen, at jeg på intet
       tidspunkt selv har haft lyst til en konvertering til 8 bred ;)
       Jeg synes afgjort, at du har benyttet den større skala til at få
       masser af lir med. Det tilfører et ellers anonymt tog noget
       ekstra spræl, og løfter det hele gevaldigt. Især undervognen er
       vellykket.
       Et lille indspark herfra...
       Overvej jumper plates med groove på siderne ala min 8 brede IC3
       i stedet for de rillede klodser. De fås som 1x2, 1x3 og 1x4. Det
       vil efter min mening se betydeligt bedre ud, og samtidig med
       give dig mulighed for at sænke højden med 1 plade.
       Jeg håber, at du fortsætter projektet, så vi på et tidspunkt får
       en bygget MR-MRD på banen igen.
       #Post#: 8549--------------------------------------------------
       Re: DSB Litra MR
       By: Nikolai.OMN Date: July 26, 2025, 4:45 pm
       ---------------------------------------------------------
       Bum bum...
       Efter nogle måneders byggerier, mangler jeg blot en kobling
       mellem de to vogne, evt. nogle klistermærker og så er vi
       køreklar!  ;D
       Og jeg er ikke den eneste der er ved at være ved det punkt, kan
       jeg fortælle...
  HTML https://live.staticflickr.com/65535/54680974293_ff08f7be25_b.jpg<br
       />
  HTML https://live.staticflickr.com/65535/54679919302_e17017797f_b.jpg
       #Post#: 8550--------------------------------------------------
       Re: DSB Litra MR
       By: Joost.JH Date: July 27, 2025, 4:04 am
       ---------------------------------------------------------
       Det er et rigtig fint tog! Det var godt det lykkedes, og jeg er
       helt sikker på at det bliver hyggeligt at få det lille
       motorvognstog ud at køre.
       Med stor og tålmodig hjælp fra Nikolai findes det nu efter flere
       PaB og BL-bestillinger også i rød!
       For mit vedkommende er det mit første tog i 8 bred. Det har
       været en god og lærerig proces.
       MR har haft tre forskellige liberi over tiden. Det ovenfor er
       det seneste. Det røde I ser foto af her er det tidligste, helt
       tilbage fra 80’erne.
       Ind imellem findes et hvidt design med røde døre.
       Toget har kørt på flere sjællandske lokalbaner, og har været
       sammenkoblet med op til fem togsæt. Det viser sig, at det endda
       har kørt i national drift som Englænderen Kbh-Esbjerg!
       [attachimg=1 width=1024]
       #Post#: 8551--------------------------------------------------
       Re: DSB Litra MR
       By: Lars.Kristensen Date: July 27, 2025, 5:38 am
       ---------------------------------------------------------
       Hvad der nu galt med Dennis' 6 knopper version  :o  Jeg mangler
       dog at få magnet delen til at fungere bedre end ved
       vintertræffet og så funktionsteste - det må blive til efteråret.
       #Post#: 8554--------------------------------------------------
       Re: DSB Litra MR
       By: Dennis Date: July 27, 2025, 8:21 am
       ---------------------------------------------------------
       [quote author=Lars.Kristensen link=topic=803.msg8551#msg8551
       date=1753612729]
       Hvad der nu galt med Dennis' 6 knopper version  :o
       [/quote]
       Den er ikke 8 knopper ;D
       *****************************************************