URI:
   DIR Return Create A Forum - Home
       ---------------------------------------------------------
       TOGKLODSEN
  HTML https://togklodsen.createaforum.com
       ---------------------------------------------------------
       *****************************************************
   DIR Return to: Standarder
       *****************************************************
       #Post#: 5166--------------------------------------------------
       Standart for niveau moduler og åbning til tunneller.
       By: Christoffer Behrens Date: April 18, 2023, 6:06 am
       ---------------------------------------------------------
       Hej alle.
       Jeg går med et ønske om at arbejde lidt med noget højdeforskel i
       vores fælles layout, for at få det hele til at se måske lidt
       mere interessant ud for tilskuerne at kigge på.
       Jeg spurgte derfor Dennis til det på et tidspunkt, og han gav
       mig følgende link, da I havde debatteret det lidt tidligere i
       foreningen:
  HTML https://togklodsen.createaforum.com/diverse/jeg-mangler-egentlig-en-standard/
       Det som jeg har lyst til at lave, er i princippet lidt det samme
       som Byggepladen (Knud) tidligere har lavet, nemlig nogle
       træplader hævet med nogle påskruede træben. Det giver nogle
       muligheder for at hæve landskabet med huse og lave nogle
       tunneller, trapper, skråninger osv.  - Lidt ala Vesterport,
       Østerport og Nørreportstationer og Hovedbanegården kan man sige.
       Det kunne evt også give os mulighed for togskinner i 2 lag, og
       med tog der kører på højbro igennem byen hvis man var
       interesseret i det.
       Jeg kunne derfor godt tænke mig at have alle mand med på vognen
       her! - Ikke til at lave det, men til at tænke med, og kommentere
       på det, så vi får en fælles standart for det, inden flere
       medlemmer begynder at bygge alt for meget på det. For ellers så
       ender vi bare ud med at have flere forskellige standarter,
       ligesom med vores byggeplade grundmoduler med MILS ,Moduvers og
       Helsingør standart. Det ville være knap så heldigt, hvis der
       skulle være nogle tog, som der ikke kan passere under niveau
       modulerne i højden, eller igennem tunnellerne pga bredden/
       højden! Det besværliggør også samarbejdet yderligere, hvis
       højden på modulerne ikke er ens! Man kunne også overveje om det
       er vores egen højde vi går med, eller om vi måske burde gå med
       den højde som Knud har fastlagt for Byggepladen!?
       Og hvordan med de forskellige størrelser på træpladerne og
       benene? Og er det noget vi som forening er overhovedet er
       interesseret i at investere lidt i, så det er fælles? Eller står
       det for egen regning selv at købe og lave, hvis man vil hæve sit
       landskab? - Hvad siger bestyrelsen til dette forslag? Ved ikke
       om I allerede har drøftet det, da jeg jo er helt ny her i
       foreningen.
       Jeg er jo selv Bygningssnedker af uddannelse, så jeg kunne godt
       tilbyde foreningen at stå for at lave det og save plader og ben
       op til formålet, og sørge for skruer og skruemaskiner til
       udstillings brug. Mit arbejde er her gratis, men materialerne
       koster jo lidt i indkøb...  Og hvordan med opbevaringen af det?
       Foreningen har vist endnu ikke et opbevaringsrum vel? - Så hvad
       har vi mulighed for at gøre der?
       Jeg stiller sikkert alt for mange spørgsmål her til at det er
       overskueligt at besvare, det ved jeg godt. Det er mest for at få
       en lille debat igang om emnet, og høre jeres mening omkring
       ideen og finde frem til en fastlagt standart for fremtidig brug
       heraf i foreningen.
       Hvis der er nogle af jer, som går og har lyst til at bygge på
       det samme som mig med højden, niveau moduler og lignende, er jeg
       meget åben for et samarbejde omkring det. Så kunne vi evt lave
       en slags fælles standart for udseendet af dem sammen, således at
       modulerne kan tåle at stå ved siden af hinanden på en
       udstilling. Måske nogle af jer allerede har lavet nogle moduler?
       - så må de meget gerne vises frem med et foto!?
       Jeg lavede selv nogle moduler for en del år siden, med nogle
       roterende reklame skilte indbygget i. De kan ses i videoen
       herunder. De moduler kunne jeg godt tænke mig at få ned fra mit
       loft og få støvet lidt af og arbejde videre på det projekt. - Så
       derfor mine mange spørgsmål her, - inden jeg kommer for godt i
       gang med at bygge og skal til at ændre en hel masse...
  HTML https://www.youtube.com/watch?v=33ID6JAj7lk&ab_channel=christofferbehrens
       Lad mig høre hvad i tænker om det! Har noget ændret sig, eller
       kan jeg bare gå ud fra det, som står i den gamle tråd jeg linker
       til?
       EDIT:  Der er også noget med højden på køreledninger, som gerne
       skulle spille lidt sammen på højden af tunellerne. - Så der er
       mange ting i det, som man bør have med i overvejelserne.
       #Post#: 5167--------------------------------------------------
       Re: Standart for niveau moduler og åbning til tunneller.
       By: Joost.JH Date: April 18, 2023, 9:41 am
       ---------------------------------------------------------
       Frirumsprofil er i udgangspunktet 12knopperx14 klodser.
       Erfaringsmæssigt er der behov for 15 klodser i højden.
       De 12 knopper er på lige stykker, så “mere” når tog mm svinger
       ud. Hvis der er tale om trækonstruktion som skal skærmes ind,
       skal der være ekstra plads. Samme gælder evt overhæng ideelt
       set.
       Det er korrekt at foreningen ikke har opbevaring, ikke har eget
       lokale e.l. De fleste materialer har indtil videre været for de
       enkelte medlemmers egen regning. Der er lidt debat ind imellem
       om vi kan have mere fælles, så jeg synes det er godt du spørger
       til bestyrelsens holdning. Afspærringsstolper er et godt
       eksempel på hvordan vi typisk går til opgaven.
       #Post#: 5168--------------------------------------------------
       Re: Standart for niveau moduler og åbning til tunneller.
       By: Knud.A Date: April 18, 2023, 10:45 am
       ---------------------------------------------------------
       Mils har nogle standarder for landskab.
       Måske vi kunne "lån" lidt fra dem, så vi ikke behøvede at
       opfinde den dybe tallerken selv ??
  HTML https://www.abellon.net/MILS/
       #Post#: 5169--------------------------------------------------
       Re: Standart for niveau moduler og åbning til tunneller.
       By: Nikolai.OMN Date: April 18, 2023, 12:00 pm
       ---------------------------------------------------------
       Det er sjovt, da samme udvikling er ved at finde sted i
       Moduverese-gruppen (Altså ikke-togfolk) Der er begyndt at tale
       om det samme - hvordan man kan komme op i højden og om der skal
       være en standard så det også kan bygges sammen.
       Jeg håber ikke at jeg er ved at røbe nogen hemmelighed, men
       Lars' hævede togbroer/Viadukter var bygget med et ønske om på
       sigt at få en seperat bane der kørte oppe i højden.
  HTML https://live.staticflickr.com/65535/50115039996_a2d789b08b_c.jpg
       Og der tror jeg at tanken var at det løftede niveau skulle være
       understøttet af en trækonstruktion på samme måde som hans store
       røde slot.
       Og som der nævnes, er der allerede sat standard for nødvendig
       frirumsprofil for at alle tog kan komme gennem tunneller.
       #Post#: 5171--------------------------------------------------
       Re: Standart for niveau moduler og åbning til tunneller.
       By: Dennis Date: April 18, 2023, 12:48 pm
       ---------------------------------------------------------
       [quote author=Nikolai.Nissen link=topic=708.msg5169#msg5169
       date=1681837232]
       Det er sjovt, da samme udvikling er ved at finde sted i
       Moduverese-gruppen (Altså ikke-togfolk) Der er begyndt at tale
       om det samme - hvordan man kan komme op i højden og om der skal
       være en standard så det også kan bygges sammen.
       [/quote]
       Korrekt. Jeg har været fortaler for at vi såvidt muligt
       indarbejder 2-4-8-16-32 systematikken i en evt. højdestandard.
       Med 16 knopper fra bund* til top vil der være rum til ballastede
       skinner og 2 plates top, og stadigvæk efterlade 14 knoppers
       frirum.
       * Fra toppladen på et Moduverse-grundmodul ;)
       Vores forskellige standarder kan desværre betyde forskellige
       træ-moduler for at passe præcist:
       - Moduverse-moduler er 6 plates høje eller 2 cm, så
       træ-modulerne skal være 18 cm høje.
       - MILS-moduler er 4 1/2 plates høje eller 1,5 cm, så her skal
       træ-modulerne være 17,5 cm høje.
       - Helsingør-Standarden er 1/2 plate høj eller 0,167 cm, så her
       skal træ-modulerne være 16,167 cm høje.
       18+ cm høje træ-moduler vil dog være høje nok til at dække alle
       tre standarder :)
       #Post#: 5179--------------------------------------------------
       Re: Standart for niveau moduler og åbning til tunneller.
       By: JanKim Date: April 19, 2023, 7:18 am
       ---------------------------------------------------------
       [quote author=Dennis link=topic=708.msg5171#msg5171
       date=1681840084]
       [quote author=Nikolai.Nissen link=topic=708.msg5169#msg5169
       date=1681837232]
       Det er sjovt, da samme udvikling er ved at finde sted i
       Moduverese-gruppen (Altså ikke-togfolk) Der er begyndt at tale
       om det samme - hvordan man kan komme op i højden og om der skal
       være en standard så det også kan bygges sammen.
       [/quote]
       Korrekt. Jeg har været fortaler for at vi såvidt muligt
       indarbejder 2-4-8-16-32 systematikken i en evt. højdestandard.
       Med 16 knopper fra bund* til top vil der være rum til ballastede
       skinner og 2 plates top, og stadigvæk efterlade 14 knoppers
       frirum.
       * Fra toppladen på et Moduverse-grundmodul ;)
       Vores forskellige standarder kan desværre betyde forskellige
       træ-moduler for at passe præcist:
       - Moduverse-moduler er 6 plates høje eller 2 cm, så
       træ-modulerne skal være 18 cm høje.
       - MILS-moduler er 4 1/2 plates høje eller 1,5 cm, så her skal
       træ-modulerne være 17,5 cm høje.
       - Helsingør-Standarden er 1/2 plate høj eller 0,167 cm, så her
       skal træ-modulerne være 16,167 cm høje.
       18+ cm høje træ-moduler vil dog være høje nok til at dække alle
       tre standarder :)
       [/quote]
       Enig med Dennis i 2-4-8-16-32 systematikken,
       men man måler i klodser i højden ikke i knopper :) ;), og 16 *
       9,6 giver 15,36 cm ikke 16,0 cm,
       og oplægget med en højde kan nå over alle 3 standarder er jeg
       også enig i.
       Dog skal summen af stolpen + tykkelsen af toppladen give et
       multiplum af 3,2 mm = 1. plate, så man evt kan bygge skråninger
       på ydersiden.
       dvs. at plader med tykkelser deleligt med 3 mm, så passer 18 cm
       til stolpen, fx.
       18 mm plade og stolpe på 18 cm = 61,875 plates / 20 klodser +
       2 plates
       eller
       12 mm plade og stolpe på 18 cm = 60,000 plates / 20 klodser +
       0 plates.
       #Post#: 5180--------------------------------------------------
       Re: Standart for niveau moduler og åbning til tunneller.
       By: Dennis Date: April 19, 2023, 8:49 am
       ---------------------------------------------------------
       [quote author=JanKim link=topic=708.msg5179#msg5179
       date=1681906701]
       .....
       men man måler i klodser i højden ikke i knopper :) ;), og 16 *
       9,6 giver 15,36 cm ikke 16,0 cm,
       .....
       [/quote]
       Forskrivelse fra min side, så tak for korrektionen.
       Det er selvfølgelig klodser, og ikke knopper. Det er også derfor
       jeg anvender 1 cm per klods i højden, og ikke 0,8 cm.
       Og ja, lige her bør der nok ikke afrundes, ups igen :-[
       Dog skal vi passe lidt på. Der vil altid være lidt mellemrum
       mellem sammensatte klodser, hvilket løber op jo flere klodser
       ovenpå hinanden.
       #Post#: 5183--------------------------------------------------
       Re: Standart for niveau moduler og åbning til tunneller.
       By: Formand Date: April 19, 2023, 9:56 am
       ---------------------------------------------------------
       Glimrende indspark der!, Christoffer, og med fare for at gentage
       hvad andre har skrevet,
       - Krav til frihøjde/bredde:
       12 klodser i bredden og 14 klodser i højden som målt oven på
       skinnen. I toppen må det gerne indsnævre, så der bare er plads
       til en pantograf, da bredden bruges til cylindre på et
       damplokomotiv. Denne vedtagelse er stort set sat af Michael, da
       han til foreningens start, byggede de største tog, og jeg fik
       tilpasset alle mine broer og min viadukt + tunnel til at
       akkommodere disse.
       - Niveaubyggeri:
       Er MEGET glad for at du bringer niveaubyggeri på banen, da jeg
       vist er den eneste, der har præsenteret noget hertil, og har
       savnet medkollaboratører. Peder Svend har dog bygget Nørrebro
       S-Togbane, men det er ikke et byg, som vi har set udstillet i
       regi af Togklodsen.
       Jeg havde først en ide om at lave en overkørsel, men med den
       rampestigningsvinkel, som vi har vedtaget imellem Moduverse og
       Helsingør på 1 plate per 2 skinner, så ville en opkørsel optage
       12 meter og en nedkørsel tilsvarende - ikke praktisk muligt pt.
       Så ideen om, bare at have endnu en togbane på et plan højere,
       blev en realistisk målsætning.
       Da jeg har pensioneret mit slot, vil jeg bruge mine bjergmoduler
       + tunnel som basis for en togbane i niveau, og jeg har derfor
       lavet et bjergmodul, der overfører skinnerne herfra over til
       mine viaduktmoduler.
       Mit slot stod desuden på et hævet plateau af spånplader på
       træklodser. Da bjergmodulerne kan sættes sammen på mange måder,
       lavede jeg ligeledes et system med mindre plader og stolper, der
       kan konfigureres til hvad som helst.
       Det er så langt jeg er nået. Så jeg har gjort mig masser af både
       tanker og erfaringer herom, og vil gerne være med til at
       realisere en togbane i niveau. Og da et hævet skinnemodul har
       den ulempe, at den fylder meget i transport, så det ville være
       en oplagt ide at være flere herom.
       Lidt links om ovenstående:
       Mine bjergmoduler og plateau i træplader:
  HTML https://togklodsen.createaforum.com/natur/bjergmoduler!/
       Tag en cab-view tur over bro og igennem viadukt og tunnel:
  HTML https://www.youtube.com/watch?v=nxfT-5oEVzo
       - Fælles udstillingsudstyr:
       Foreningen ejer i dag; 1 tæppe, 4 stolper og 1 kabeltromle.
       Muligvis en doneret due eller flere, men til udstillingerne sker
       det, at disse blandes sammen med de private, så hvilke der er
       vis, og hvem der opbevarer hvad, er desværre blevet helt
       flydende. Vi har talt om at foreningen skulle købe disse af de
       private, men det bliver noget rod på regnskabet, da kvitteringer
       er borte.
       - Indkøb af fælles udstillingsudstyr:
       Det er såmænd ikke bestyrelsen der sætter dagsorden her, men
       hvad vi vedtager på generalforsamlinger.
       Der har hidtil været den holdning i foreningen, at "vi skal
       finde opgaven før vi finder pengene". Med andre ord, vi kradser
       ikke bare penge lystigt ind, som i Byggepladen, for så at
       opdage, at nu er vi rige, og så må vi hellere finde på hvad som
       helst, at bruge pengene på, bare for at bruge dem (sorry for the
       rant, BP).
       Så medlemmerne skal komme med et forslag, så kikker vi på det.
       Bestyrelsen kan godt kikke på mindre investeringer, men en halv
       tømmerhandel - det skal nok vedtages.
       - Opbevaring af fælles udstillingsudstyr:
       En anden grund til at vi ikke har købt så meget fælles ind er,
       at vi er en landsdækkende forening, og hvem skal opbevare og
       frembringe til alle udstillingerne? Det kræver opbevaringsplads,
       en varevogn eller trailer, samt foreningssind og engagement til
       deltagelse i alle udstillinger, at påtage sig denne opgave.
       Og her har der bare ikke rigtig været nogen, der har meldt sig
       på (vi er mange der bor i lille lejlighed med lille eller ingen
       bil). Så det har været pålagt de enkelte medlemmer, at sørge for
       sig selv.
       #Post#: 5184--------------------------------------------------
       Re: Standart for niveau moduler og åbning til tunneller.
       By: Christoffer Behrens Date: April 20, 2023, 2:25 am
       ---------------------------------------------------------
       Hej alle
       Tak for jeres rigtig gode og uddybende svar. Det har været meget
       behjælpeligt.
       Jeg er gået i gang med at bygge på et par prototyper, og kan
       allerede nu se, at modulerne bliver meget højere end mine gamle
       moduler, som jeg byggede efter Knud T. BP. standart.
       De er meget højere, fordi jeg jo er nød til at tage hensyn til 2
       x højden på et Moduvers modul. - Både i niveau 0 og i niveau 1.
       De bliver faktisk så høje, at den skrå linie af klodser ikke
       længere kan være på en ½ byggeplade, så jeg er nød til at lave
       et lige stykke i bunden med en støttemur, for at begrænse mig på
       en ½ byggeplade. Støttemuren laver jeg 7 klodser høj, og med
       arches i toppen med forskudt bagvæg og så grå Masonry bricks.
       Dette ser faktisk bedre og mere realistisk ud end de gamle synes
       jeg, så det er ok, selv om klodsforbruget selvfølgelig er meget
       højere end på mine gamle moduler.
       Jeg poster nogle billeder når jeg er færdig med prototyperne.
       I mellemtiden kan I måske overveje, om i har nogle gode ideer
       til at få de grønne skråninger af basic klodser til at se pænere
       ud end Byggeplade standarten!? Jeg bygger 1 klods op og 1 til
       siden hele vejen.
       Jeg tror at I kan se i min videoen her, hvordan jeg engang
       lavede beplantning med bambus blade, for at dække lidt over alle
       kanterne. Jeg satte en grøn 1x2 plade på i toppen, for at
       bladene bedre kunne tåle en transport.
  HTML https://www.youtube.com/watch?v=33ID6JAj7lk&ab_channel=christofferbehrens
       Så har I nogle bedre ideer end det, må i meget gerne sige til!
       Min plan er at tage en prototype af et par togtunneler og nogle
       skråninger med til sommer træffet. Så det ville være fint hvis I
       evt. tog jeres højeste og bredeste tog med der, så vi kan teste
       det af.
       Tak for jeres indspark!
       #Post#: 5189--------------------------------------------------
       Re: Standart for niveau moduler og åbning til tunneller.
       By: Kasserer Date: April 21, 2023, 3:52 am
       ---------------------------------------------------------
       Er tvivlende på om foreningen skal gå ind i noget med fælles
       bjerg da det vil tage tid fra opstilling kræve mere transport og
       opmagasinering. Men var vi ude over det ville jeg foretrække at
       vi konstrueret egne bordagtige moduler ligesom modulfolket med
       vores mål og standarter.
       Nok er landet fladt men der må godt være en god skrænt ned til
       vandet. Tænker at der er tre plan foruden hævelsen fra vand,
       lav, normal og hævet plan. På S-togsnettet er overskæringer
       no-go enten er banen sænket eller hævet. I Silkeborg går anlægs
       diskussion lige nu om man skal sænke eller hæve på piller gennem
       byen. Selv har jeg en drøm om at få metro under min højbane og
       derved tre etager.
       Omkring skråningens udformning tænker jeg at æstetikken er
       individuel og det er hvad Byggepladens moduler bærer præg af og
       det er godt nok. Nogen laver dem grønne andre spættet og brune,
       nogle jævne andre knastede. Jeg lavede dem tidligere noget
       smallere end en forskudt oven på en, 10 til 7, men vil i dag nok
       foretrække dem bredere og et usymmetrisk mønster. Det bliver let
       for stift ligesom med ballast.
       Lars viste med Slottet hvordan skråninger kan komprimeres til
       opbevaring. Den er måske værd at have med.
       *****************************************************
   DIR Next Page