URI:
   DIR Return Create A Forum - Home
       ---------------------------------------------------------
       TOGKLODSEN
  HTML https://togklodsen.createaforum.com
       ---------------------------------------------------------
       *****************************************************
   DIR Return to: Anders' WIP sektion
       *****************************************************
       #Post#: 3672--------------------------------------------------
       Epoke 3 godsvogne
       By: Anders.RK Date: May 29, 2022, 12:29 pm
       ---------------------------------------------------------
       Der er mangel på epoke 3 godsvogne! I min samling har jeg kun 4
       stk. litra Gs af Dennis' design fra Snakebyte. De er bygget i
       10-året fra 1954 til 1964, så de passer sådan set godt nok ind i
       sidste halvdel af epoke 3. Når nu jeg tilstræber, at Ydby
       station er bygget med år 1950 som tilstræbt forbillede, er de
       lige nye nok. Jeg må derfor have mig nogle vogne fra første
       halvdel af epoken, der begynder i 1941.
       Det er oplagt at gå efter én eller flere Q-vogne, som DSB (og
       privatbanerne for den sags skyld) havde i tusindvis. De fandtes
       i mange varianter (for eksempel med og uden bremsehus) og
       forskellige størrelser med Qa og Qb som de små og Qh og Qr som
       de store. De er meget karakteristiske med de lodrette stolper,
       vandrette brædder og de karakteristiske lemme for oven i hvert
       fag (inklusiv dørene). De havde også (i hvert fald nogle af dem)
       dobbeltdøre i gavlene.
       Jeg har som min første model valgt litra Qh, der hører til de
       enkleste (hverken bremsehus eller bremseplatform) og de største.
       Den passer dermed rigtigt godt til 1950. DSB havde i øvrigt hele
       880 stk. af slagsen, så der kan sagtens være flere i samme tog.
       På nuværende tidspunkt er jeg kun nået til en digital version,
       hvor første udkast ses her (hvorfor det ser ud som om, der
       mangler 1x2 plader i to af de øverste hjørner, aner jeg ikke
       ...):
       [img width=1200]
  HTML https://www.ringgaard.dk/lego/qh/qh1.png[/img]
       
       Jeg er rimelig tilfreds med hovedindtrykket - jeg tror, man
       straks vil side: "Der kører en Q-vogn". Jeg må så til at
       bestille klodser og få den bygget i virkeligheden, hvor jeg er
       spændt på stabiliteten. Med min måde at lave stolper bryder jeg
       enhver regelmæssighed i forhold til knop-afstande. Der er derfor
       et virvar af plader, brackets og klodser til at holde sammen på
       det indvendigt.
       #Post#: 3673--------------------------------------------------
       Re: Epoke 3 godsvogne
       By: Dennis Date: May 29, 2022, 2:08 pm
       ---------------------------------------------------------
       Fint design. Glæder mig til at se det endnu mere finpudset.
       #Post#: 3675--------------------------------------------------
       Re: Epoke 3 godsvogne
       By: Jørgen Date: May 30, 2022, 5:36 am
       ---------------------------------------------------------
       Spændende at se
       #Post#: 3677--------------------------------------------------
       Re: Epoke 3 godsvogne
       By: Formand Date: May 30, 2022, 8:32 am
       ---------------------------------------------------------
       Spændende projekt!, og fra en bracket-galning til en anden, så
       ved jeg godt hvor svært det er, at fedte med de indrykninger
       der.
       Og det ser allerede godt ud, men når jeg slår forbilledet op på
       nettet, så ville nok hellere have indrykningen af øvre og nedre
       del til at være mere ens (og mindre), og så måske artikulere
       skellet imellem dem med en plate (hvor resten er jumpere og
       tiles). Ville muligvis give et for voldsomt udtryk, men du kunne
       endda prøve med en "plate 1x2 with bar arm up" vendt på hovedet,
       for at få haspen med. Bare et par strøtanker fra afstand :)
       #Post#: 3776--------------------------------------------------
       Re: Epoke 3 godsvogne
       By: Anders.RK Date: June 16, 2022, 3:27 am
       ---------------------------------------------------------
       Så er vognen bygget fysisk. Den mangler dog stadig litreringer
       og detaljer:
       [img width=1200]
  HTML https://www.ringgaard.dk/lego/qh/qh2.jpg[/img]
       #Post#: 3823--------------------------------------------------
       Re: Epoke 3 godsvogne
       By: Anders.RK Date: June 23, 2022, 4:45 am
       ---------------------------------------------------------
       Så har QH vognen fået selskab af en QR vogn, der nok kort kan
       beskrives som en QH vogn med bremseplatform og skruebremse. Igen
       mangler litreringer og detaljer.
       [img width=1200]
  HTML https://www.ringgaard.dk/lego/qh/qr1s.jpg[/img]
       #Post#: 4383--------------------------------------------------
       Re: Epoke 3 godsvogne
       By: Anders.RK Date: October 14, 2022, 2:29 pm
       ---------------------------------------------------------
       Eftersom det er mit eget valg at bygge DSB epoke 3, synes jeg
       naturligvis, det er en spændende periode i de danske jernbaners
       historie. Der var stadig liv på landstationerne, sidebanerne
       fandtes stadig, og ikke mindst var der både omfattende damp- og
       dieseldrift. Skal jeg selv nævne noget, der trækker (lidt) ned,
       er det det faktum, at stort set alle tog havde en lidt kedeligt
       lortebrun farve ...
       Heldigvis var der undtagelser. Skulle jeg nogen sinde få bygget
       et førstegenerations-lyntog, ville det være en fryd at se dette
       røde vidunder passere Ydby. Det ligger dog langt ude i fremtiden
       (hvis det nogensinde sker). En anden (og mere overkommelig)
       farvevariant var de hvide godsvogne, som DSB havde masser af til
       kødtransport og transport af fødevarer i det hele taget. Disse
       hvide vogne lyser op på et epoke 3 anlæg, og de bryder med de
       brune farver (så dem må jeg have mange af ...).
       Jeg har nu taget hul på opgaven og har bygget min første hvide
       godsvogn, som er litra IE 18 800. Vognen tilhører en lille
       serie, som DSB købte af privatbanerne Varde-Grindsted og
       Troldhede-Kolding-Vejen. Nummer 18 800 stammer fra
       Varde-Grindsted, og den er valgt, fordi den ligner en Q-vogn.
       Det var derfor let og hurtigt at bygge en hvid variant (med
       visse modifikationer). Vognen er bygget af Niesky i 1919 til
       Varde-Grindsted. Den blev købt af DSB i 1939 og udrangeredes i
       1966. Tidsmæssigt passer den dermed fint til mine Q-vogne.
       Og så et par billeder:
       [img width=1200]
  HTML https://www.ringgaard.dk/lego/ie/ie1.JPG[/img]
       
       [img width=1200]
  HTML https://www.ringgaard.dk/lego/ie/ie2.JPG[/img]
       Tremmerne midt på gavlen har til formål at holde godset
       indenbords. Midterpartiet af gavlen kunne nemlig tages ud for at
       give mere luftcirkulation.
       En variant var litra IEB, der havde bremseplatform, men elles
       lignede. Den bliver måske næste projekt.
       #Post#: 4575--------------------------------------------------
       Re: Epoke 3 godsvogne
       By: Anders.RK Date: December 4, 2022, 12:33 pm
       ---------------------------------------------------------
       Ved det planlagte byggemøde på Østerbro agtede jeg at bygge
       endnu en hvid godsvogn fra epoke 3. Nu blev mødet jo aflyst, men
       eftersom klodserne var udsorteret og pakket, byggede jeg
       alligevel vognen - det skete bare herhjemme.
       Der er tale om en variant af litra IE, som jeg tidligere havde
       bygget. Varianten er litra IEB, der adskiller sig ved at have
       bremseplatform og ventilationsriste på siderne i stedet for
       enderne. Bortset fra disse forskelle ligner vognene hinanden.
       Her ser vi begge vogne side om side, hvor det er IEB bagerst:
       [img width=1200]
  HTML https://ringgaard.dk/lego/ie/begge1.JPG[/img]
       Og endnu et billede fra en anden vinkel:
       [img width=1200]
  HTML https://ringgaard.dk/lego/ie/begge2.JPG[/img]
       Som sædvanligt er litreringer og hjørnemærker lavet på min
       Brother label writer.
       #Post#: 4576--------------------------------------------------
       Re: Epoke 3 godsvogne
       By: Victor.DW Date: December 4, 2022, 4:31 pm
       ---------------------------------------------------------
       Mega fede Anders! Jeg skal bestemt forhøre mig når jeg går i
       gang med Odense Middelbart Bogense banens litra QB
       #Post#: 7867--------------------------------------------------
       Re: Epoke 3 godsvogne
       By: Anders.RK Date: February 1, 2025, 10:48 am
       ---------------------------------------------------------
       De af jer, der deltager i udstillinger, har nok set mit
       cirkustog, der transporterer Cirkus Miehes materiel rundt på
       lavsidede åbne godsvogne. På samtidige fotografier (se f.eks.
  HTML http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object1821312/da/<br
       />eller
  HTML http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object1821337/da/)<br
       />har jeg identificeret følgende vogntyper:
       [list]
       [li]Litra TD: En kort toakslet vogn, der fandtes i et meget
       stort antal ved DSB. Den benyttedes mest til grus- og
       skærvertransporter.[/li]
       [li]Litra TGC: En fireakslet bogievogn, der (af en sådan
       vogntype at være) var usædvanlig kort. Den var forsynet med
       "amerikansk" diamantbogier, med en akselafstand på kun 160 cm.
       [/li]
       [li]Litra TF: En usædvanlig lang toakslet vogn.[/li]
       [/list]
       Det er disse tre typer, jeg har designet og bygget som
       hovedstammen i mit cirkustog. Cirkus Miehe var et stort cirkus,
       så et tog med dets materiel bestod af over 20 vogne. Så mange
       får jeg dog næppe bygget, men foreløbig er det blevet til 2 TD
       vogne, 3 TGC og 3 TF.
       Først ses mit bud på litra TD:
       [img width=1200]
  HTML https://ringgaard.dk/lego/td/td.JPG[/img]
       Dernæst bevæger vi os videre til litra TGC, hvor man vil kunne
       se mit bud på diamantbogier. Jeg vil ikke sige, at jeg er
       tilfreds, så hvis nogen har et bedre bud, tager jeg gerne imod
       gode råd:
       [img width=1200]
  HTML https://ringgaard.dk/lego/tgc/tgc.JPG[/img]
       Endelig ses litra TF, som jeg har forsynet med drejelige
       1-akslede bogier. Første eksemplar var forsynet med en lang
       rigid hose, der forbandt de to bogier med henblik på at opnå
       større stabilitet og fjedervirkning, der trækker hjulene på
       plads i den rigtige vinkel. Det har dog vist sig at være
       unødvendigt, så de to efterfølgende eksemplarer har ikke disse
       mekanismer.
       [img width=1200]
  HTML https://ringgaard.dk/lego/tf/tf.JPG[/img]
       Til sidst ses alle tre vogne sammenkoblet:
       [img
       width=1200]
  HTML https://ringgaard.dk/lego/gods/td-tgc-tf.JPG[/img]
       *****************************************************
   DIR Next Page