DIR Return Create A Forum - Home
---------------------------------------------------------
TOGKLODSEN
HTML https://togklodsen.createaforum.com
---------------------------------------------------------
*****************************************************
DIR Return to: Tilbehørsprodukter
*****************************************************
#Post#: 9197--------------------------------------------------
Powered Up forlængerkabler
By: Anders.RK Date: February 16, 2026, 7:02 am
---------------------------------------------------------
Specielt når jeg har sat to motorer i et lokomotiv eller en
motorvogn, har jeg ofte skullet være kreativ for at få begge
motorers kabler til at nå hub'en. Ofte har jeg tænkt, at nu er
der brug for et forlængerkabel. Det naturlige ville være, at
Lego havde sådanne kabler i sit sortiment, men det synes ikke at
være tilfældet. Søgning på nettet antyder, at det heller ikke
rigtigt er noget, mange andre beskæftiger sig med, hvilket er
lidt overraskende.
Et hollandsk firma, PV-PRODUCTIONS, tilbyder ikke desto mindre
sådanne kabler i tre forskellige længder (20, 50 og 100 cm). De
er dog noget pebrede, idet et 20 cm kabel koster 30 EURO. Hertil
skal så lægges 8,75 EURO i forsendelse, så alt i alt syntes jeg,
det var for meget for noget, der også kan ordnes med en bidetang
og en loddekolbe.
Da jeg i januar igen manglede et forlængerkabel, søgte jeg atter
og opdagede, at firmaet ToyPro (sælger Lego og tilbehør)
forhandler kablerne fra PV-PRODUCTIONS til samme pris som
fabrikanten. Hertil kom, at firmaet kun tog 2,50 EURO for
forsendelse. Jeg bestilte derfor to kabler, som nu er ankommet.
Det er vigtigt, at man øverst til højre angiver, at man er fra
"Other countries / EUR / EN". Ellers kan priserne og
forsendelsesomkostninger blive meget højere (hvis man f.eks. er
kommet til at lade den stå på USA).
Et af kablerne ses her:
[img width=1000]
HTML https://www.ringgaard.dk/lego/el/kabel.jpg[/img]
Kablet er rimeligt blødt og fleksibelt, og selve stikkene er
tydeligvis 3D printede (og i en lidt "grov" kvalitet). Pasformen
ved samling er OK, omend den ikke er så god som på Legos egne
kabler.
Det vigtigste er dog, om "skidtet" virker, så jeg lavede en
test, som ses her:
HTML https://live.staticflickr.com/31337/55099147030_5f7c232c5b_b.jpg
HTML https://flic.kr/p/2rWVwMC
Umiddelbart ser det ud til, at kablet virker som det skal.
Instruktionerne går tilsyneladende fint igennem fra hub til
motor, så det lover godt! Hvordan det så virker ved indbygning i
en model, må tiden vise.
#Post#: 9199--------------------------------------------------
Re: Powered Up forlængerkabler
By: Tobias.F.A Date: February 17, 2026, 5:22 am
---------------------------------------------------------
Jeg bruger selv disse kabler, og også kablet der samler 2
motorer i 1 kabel. Jeg er godt tilfreds med dem, men man skal
passe på med at trække for meget i et kabel da jeg allerede er
kommet til at skabe en løs forbindelse i kablet sådan det ikke
fungerer.
Det kan også være det er blevet edre kvalitet end siden jeg
købte for godt og vel 1 år siden. Men ellers er jeg godt
tilfreds med produktet og ud fra mine observationer har der ikke
været problemer med at sende Signaler fra HUB til motor via
kablet.
*****************************************************